Sidsel Holsteen Davidsen (1995), DK Det Kongelige Akademi - Arkitektur, Design og Konsevering (2019-2023)
I sit arbejde med keramikken, ønsker Sidsel Holsteen at værne om den keramiske tradition og det gode håndværk, hvor hun drejer og støber brugsgenstande, som gerne er brændt i en brændefyret keramikovn. Hun er også drevet af, at udfordre den keramikske tradition ved at skabe objekter i keramik, som normalt ikke er lavet i keramik.
Sidsel arbejder i krydsfeltet mellem design og skulptur, hvor hun tager udgangspunkt i hverdagsobjekter såsom lysestager, hylder, tissepotter og lampeskærme, som hun gennem kreative benspænd transformerer til keramiske værker, der udfordrer og leger med funktionen.